Resultater

Del

På denne side kan du finde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvor kan man finde information om resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne gennemført i 2005 og 2008?
  • Hvornår forventes de første resultater fra den nye spørgeskemaundersøgelse klar?
  • Hvad skal undersøgelsens resultater bruges til?
  • Hvordan formidles projektets resultater og til hvem?

Hvor kan man finde information om resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne gennemført i 2005 og 2008?

Resultaterne fra undersøgelserne gennemført i 2005 og 2008 blev publiceret som bøger.

  • I 2006 udkom bogen ”Unge, fester og alkohol”. 
  • I 2010 udkom bogen ”Stoffer og natteliv”.

Desuden indgår resultaterne fra undersøgelserne i adskillelige videnskabelige artikler, som Margaretha Järvinen, Peter Gundelach, Jeanette Østergaard, Jakob Demant, Signe Ravn og Stefan Andrade har udgivet. Resultaterne er også blevet dækket af flere af de landsdækkende danske aviser.

Det danske fagblad ”Stofbladet” har bragt en artikel om forældrene eller festerne er vigtigst når man er 14-16 år. Artiklen kan læses  her  

Hvornår forventes de første resultater fra den nye spørgeskemaundersøgelse klar?

De besvarede spørgeskemaer vil blive bearbejdet og indtastet i efteråret 2015. Undersøgelsens forskere vil derefter analysere på og rapportere over alle de indkomne besvarelser. Analyse og afrapportering vil forløbe over årene 2016-2017.

Hvad skal undersøgelsens resultater bruges til?

Undersøgelsens resultater forventes at blive anvendt i alle de sektorer, forvaltninger og institutioner, hvor der arbejdes med unge eller brug af rusmidler. Desuden vil resultaterne blive anvendt i den videre forskning inden for området unge, alkohol og stoffer.

Hvordan formidles undersøgelsens resultater og til hvem?

Undersøgelsens resultater vil blive formidlet i både internationale og danske videnskabelige artikler. Undersøgelsens resultater vil desuden blive formidlet i en større samlet rapport, der formidler alle forskningsprojektets resultater.

Søg på yoda.sfi.dk